Aabenraa farvebilleder fra 1958

Jeg har overført mere end 100 billeder fra min samling af næsten 50 år gamle farve-diapositiver og enkelte sort hvide til nutidens digitale medium. Ikke alle mine gamle farve-diapositiver har farvemæssigt set overlevet de 50 år. De er blevet redigeret og mange er simpelthen kasseret. Tilovers er blevet en samling, som det godt kan gå an at vise frem.

Aabenraa har forandret sig gennem de sidste halvtreds år, og billederne i denne samling har det tilfælles, at næsten ingen af dem ville kunne tages i dag. En del mennesker med lokalhistorisk interesse vil sikkert synes, at det er morsomt at se dem.

Billederne må gerne kopieres og bruges, dog ikke med det formål at lave forretning med dem.

Alle farvebillededer er fra 1958. De sort/hvide er fra 1957.

Eigil Byriel, 2009.